Vindere af Colding Award 2017 og Årets bedste kursus

torsdag 14 sep 17
|
af Helene Hviid
DTU Miljø afholder hvert år Colding Award, hvor der gives priser til Årets Bedste Bachelorprojekt og Årets Bedste Kandidatspeciale og hvor de studerende kårer årets bedste kursus.
Colding-prisen er opkaldt efter instituttets grundlægger Ludvig August Colding (1815-1888).

Underviserne nominerer de bedste studenterprojekter og vinderne findes af et bedømmelsesudvalg, der ser på de videnskabelige og ingeniørmæssige kvaliteter, graden af originalitet og selvstændighed, den tekniske og formidlingsmæssige kvalitet og graden af attraktivt lay-out inkl. den grafiske fremstilling af de opnåede resultater.
  
Vinderen af Colding Award for bedste Kandidatspeciale 2016:



Cécile Marie Margaretha Kittel
med specialet: Multi-mission remote sensing data som input til hydrologiske modeller
(Engelsk titel: Informing hydrological models with multi-mission remote sensing data)
Vejleder: Peter Bauer-Gottwein 

Vinderen af Colding Award for bedste Bachelorprojekt 2016:  



Michelle Sirak med projektet: Screening af forurening og potentiale for grønne løsninger
Vejleder: Stefan Trapp, DTU Miljø

Årets bedste kursus på DTU Miljø

De studerende i Studienævnet og Miljørådet finder vinderen af årets kursus og kåringen er tænkt som en motiverende drivkraft for alle de forelæsere, grupperegningslærere og teknikere, som er involveret i de enkelte kurser. Tanken er at fremme en innovativ dynamik, således at kurserne og undervisningen løbende justeres, forbedres og udvikles.

Vinderen af Årets kursus 2016/2017: 



12330 Contaminated Sites

Kursusansvarlig: Mette Martina Broholm
Undervisere: Poul L. Bjerg, Stefan Trapp, Peter Kjeldsen, Annika S. Fjordbøge, Gitte Lemming, Alexandra Marie Murray and Grégory Guillaume Lemaire.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.