This illustration depicts a three-dimensional (3D) computer-generated image of a cluster of barrel-shaped Clostridium perfringens bacteria. The artistic recreation was based upon scanning electron microscopic (SEM) imagery. Illustration: Jennifer Oosthuizen

Universitetsforskning øger life science-sektorens konkurrenceevne

fredag 16 jun 17

Kontakt

Marianne Thellersen
Koncerndirektør for Innovation og Entrepreneurskab
45 25 10 08

Hvad er life science?

I forbindelse med analysen ”Dansk life science under mikroskop” arbejder IRIS Group og DTU med følgende definition af life science:

”Life science-forskning består af alle områder af videnskab, der involverer forskning i biologiske systemer og levende organismer (såsom celler, bakterier, planter, dyr, mennesker), samt forskning i teknologi (herunder bioengineering) til udvikling og produktion af life science-baserede produkter inden for medicin, sundhedsteknologi, fødevarer, industriel biotek, miljø og bioenergi”.


Life science-miljøer på DTU

  • Life science-miljøerne på DTU omfatter 14 institutter og centre, der enten er specialiserede inden for life science-forskning eller har life science-forskning som et vigtigt hovedområde.
  • Alle 14 institutter og centre har et tæt samspil med en række life science-virksomheder.
  • Samspillet mellem DTU og omverdenen involverer desuden ofte hospitaler og andre universiteter.
  • DTU-institutternes forskning er relevant for hele værdikæden i en life science-virksomhed: Fra forskning i helt nye teknologier, over produktudvikling, til produktion, kvalitetskontrol og dokumentation.

Danske life science-virksomheder oplever, at deres samarbejde med danske universiteter øger konkurrenceevnen, viser en ny analyse.

Danske universiteter spiller en central rolle for udvikling og vækst i life science-virksomheder. Det fremgår af den nye analyse ”Dansk life science under mikroskop”, der er udført af IRIS Group for DTU.

Samarbejde med universiteter forbedrer konkurrenceevnen

Analysen viser, at fire ud af fem virksomheder i life science-sektoren har samarbejdet med et dansk universitet i perioden 2014-16. Det svarer til mere end 400 virksomheder. Over halvdelen af life science-virksomhederne har deltaget i projekter finansieret af offentlige forsknings- og innovationsfremmeprogrammer.

De fleste samarbejdsprojekter fører til konkrete, forretningsmæssige forbedringer i virksomhederne, og samlet vurderer virksomhederne, at samarbejdet fører til forbedringer i konkurrenceevnen. Analysen ”Dansk life science under mikroskop” er blandt andet baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt 561 aktive life science-virksomheder i Danmark, hvoraf 169 virksomheder deltog.

Her svarer næsten 80 procent, at de tillægger det stor eller meget stor betydning, at Danmark har forskningsmiljøer i den internationale elite. Blandt andet for at kunne rekruttere uddannede kandidater og forskere (ph.d.’ere), der har et højt fagligt niveau, men også med henblik på dialog med universiteterne om bl.a. kandidatuddannelserne og omkring innovations-samarbejde.

Universiteterne bidrager til hele værdikæden i virksomhederne

Life science-sektorens samarbejde med universiteterne adskiller sig andre sektorers universitets-samarbejder: Hvor andre sektorer primært samarbejder med universiteter om forhold i de tidlige dele af værdikæden, så bruger life science-sektoren universiteter til at løse komplekse problemstillinger på alle niveauer.

Universiteterne er med andre ord vigtige i hele værdikæden: Fra udvikling af helt nye teknologier, over produktudvikling, til produktion, dokumentation og kvalitetssikring af eksisterende produkter.
Virksomhedernes tætte tilknytning til forskningsmiljøerne på universiteterne understreges endvidere af deres beliggenhed: Over 50 procent af alle danske life science-virksomheder ligger under fem kilometer fra et universitet.

Dansk life science med stort vækstpotentiale

Af analysen fremgår det, at Danmark har stærke life science-forskningsmiljøer og er blandt de fremmeste, når man sammenligner med udlandet: Danmark er sammen med Schweiz det land i verden, der har den største produktion af videnskabelige artikler på life science-området, når produktionen sættes i forhold til indbyggertallet.

I Danmark er life science-sektoren en af de sektorer, der bidrager mest til landets økonomi og er siden 2005 vokset på alle parametre: Der er kommet flere virksomheder, mere beskæftigelse, øget værditilvækst, samt øget vareeksport og omsætning. Mere end 70 procent af danske life science-virksomheder forventer, at væksten i beskæftigelsen forsætter de kommende år.

”Analysen understreger vigtigheden af, at rammebetingelserne for forskning skal være i orden, og at det er livsvigtigt for Danmark, da landets fremtidige vækst og beskæftigelse afhænger deraf. En fjerdedel af Danmarks indtægter på vareeksport kommer fra life science-sektoren, og der er tale om en stigning på 40 procent fra 2005 til 2015. Virksomhederne har stadig positive forventninger til væksten i de kommende år, og det er i alles interesse, at det lykkes at indfri disse forventninger,” siger Marianne Thellersen, koncerndirektør for Innovation og Entrepreneurskab ved DTU.

Meget mere end farma

Sektoren er her i landet mest kendt for de større farma-virksomheder. Men life science har over de seneste 15-20 år forgrenet sig og omfatter nu et større antal højteknologiske SMV’ere. En del af disse udspringer af life science-forskningen på danske universiteter, hvor man har opnået videnskabelige gennembrud inden for blandt andet det humane genom, cellefabrikker, proteinforskning, bioaktive stoffer fra fx planter, nanoteknologi og mikrobiologiske processer.

”Analysen viser tydeligt bredden af life science. Det handler ikke kun om at fremstille et farma-produkt. Ofte kræver det også et device, og at forbrugeren får opfølgning og motivering ved hjælp af digitalisering. Life science i dag trækker på viden om elektronik, mekanik, biologi, kemi, it og opskalering, for det er alt dette, man skal kunne for at lykkes som virksomhed,” siger Marianne Thellersen.

Download analysen  ”Dansk life science under mikroskop” (PDF).

Eksempler på life science-forskning på DTU

Cellefabrikker og biomanufacturing

Design af cellefabrikker er et stort forskningsfelt på DTU. Formålet er at erstatte den nuværende oliebaserede fremstilling af en række kemikalier med biologisk producerede stoffer. Ved at genmanipulere en mikroorganisme (fx bakterier, gær og celler fra dyr) kan man danne en cellefabrik (en produktionsorganisme), som kan producere store mængder af bestemte, værdifulde stoffer (biomanufacturing). 

På DTU finder forskning i cellefabrikker sted på flere institutter, herunder DTU Bioengineering, DTU Miljø og DTU Biosustain, der er specialiseret i udvikling og design af cellefabrikker. DTU forsker bl.a. i:

• Design af cellefabrikker, hvor sukkerstoffer eller restprodukter(biomasse) anvendes til at producere stoffer og ingredienser til bl.a. kosmetik-, fødevare- og kemikalieindustrien.
• Design af cellefabrikker til at omdanne organiske materialer (fx affald og plantevægge) til bioenergi.
• Design af cellefabrikker fra dyr til produktion af biologiske lægemidler som fx antistoffer og proteiner.
• Identifikation af gen-clusters fra bakterier kodende for antibakterielle naturstoffer, som efterfølgende udtrykkes og produceres i andre produktionscellefabrikker og udvikles til nye lægemidler.

 

Bioinformatik

DTU har et stærkt forskningsmiljø inden for bioinformatik, der består af en blanding af forskere inden for naturvidenskab, datalogi og computerviden-skab. Bioinformatik vedrører analyser af store mængder af biologiske data og registerbaserede sundhedsdata, der bl.a. kan afdække sammenhænge mellem patienttyper, genetik, behandlingsformer og sygdomme.

Forskningen er primært forankret på DTU Bioinformatik, der er specialiseret i at håndtere store mængder af sundhedsdata og i at udvikle værktøjer til at analysere og anvende sundhedsdata (der også sælges på licensvilkår til industrien). Instituttet driver bl.a. en supercomputer, der er specialdesignet til analyser på life science området.

DTU Bioinformatik har bl.a. et tæt samarbejde med danske hospitaler om opsamling og analyse af patienters genomdata. Målet er dels at udvikle forståelse af sammenhænge mellem genetik og risici for bestemte sygdomme, dels at udvikle behandlingsformer, der er tilpasset den enkelte patients genetik (også kaldet ”personalised medicine). DTU Bioinformatik forsker endvidere i metoder og værktøjer, som kan styrke private virksomheders forskning i at udvikle nye lægemidler og enzymer til industrielt brug.

Se flere eksempler på DTU's life science-forskning i analysen. Download PDF af anlysen her.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
http://www.env.dtu.dk/Om-os/Nyheder/Nyhed?id=c76aeab4-1818-45cf-92e5-eaf0bf2b4901
25 NOVEMBER 2017