Biologiske reaktorbassiner i et typisk spildevandsrensningsanlæg. Foto: Arnaud Dechesne

Kan spredning af antibiotikaresistens forhindres med spildevandsrensning?

tirsdag 20 jun 17

Kontakt

Barth F. Smets
Professor
DTU Miljø
45 25 22 30

Ny viden skal skabe klarhed over, om og hvordan vi gennem rensning af spildevand kan forhindre, at antibiotikaresistente gener spredes mellem mikrober og dermed ender i naturlige miljøer.

En af vor tids største sundhedsmæssige udfordringer er antibiotikaresistens hos sygdomsfremkaldende bakterier, der årligt medfører 700.000 dødsfald. FN vurderer i en rapport fra efteråret 2016, at dette tal vil stige til 10 millioner i 2050, hvis vi ikke gør noget ved problemet.

Danske forskere vil nu for første gang systematisk undersøge, om resistente mikroorganismer via udledning af renset spildevand spredes til miljøet og derfra til mennesker. Samt hvordan en sådan spredning i givet fald kan forhindres.

”Når vi får penicillin eller andre antibiotika for at slå sygdom ned, så vil resterne af medicinen sammen med eventuelle resistente mikrober eller resistansgener blive skyllet ud med vores urin og afføring gennem kloakkerne. I øjeblikket har vi ingen viden om, hvad der sker, når spildevandet kommer frem til rensningsanlægget – eller hvad vandet indeholder, når det efter rensning igen udledes til naturen. Det vil vi afklare med det nye forskningsprojekt, der kommer til at foregå i flere europæiske lande og dermed kan inddrage en bred vifte af forskellige teknikker til spildevandrensning,” fortæller professor Barth F. Smets, DTU Miljø, der leder forskningsprojektet.

Sammenligning af forskellige typer rensningsanlæg

Barth F. Smets er sammen med Søren Sørensen, KU, allerede i gang med et tilsvarende projekt i Danmark og Sverige, men udvider nu indsatsen med data fra bl.a. Spanien og England.

Konkret vil forskerne udtage en stor mængde prøver af spildevand fra henholdsvis hospitaler og beboelsesområder, før det bliver blandet på vejen gennem kloakken til spildevandsanlægget. Her vil der også blive udtaget prøver både ved ”indgangen” til spildevandsanlægget, samt når det rensede vand i den anden ende igen ledes ud i miljøet.

”På den måde får vi mulighed for at se, om og hvordan forskellige typer spildevandsanlæg under varierende temperatur- og nedbørsforhold kan fange og eventuelt fjerne de antiresistente mikrober. Det vil dels give os viden om spredning til miljøet, men også være en slags sammenligning af ”best practice” som grundlag for fremtidige anbefalinger til opbygning af spildevandsanlæg,” siger Barth F. Smets.

I Danmark har rensning af spildevand hidtil haft fokus på at fjerne indhold af næringsstoffer som fosfor og kvælstof samt miljøfremmede stoffer.

Forskerne vil særligt undersøge, hvad der sker med gener og mikroorganismer, der er resistente over for de to antibiotika beta-lactam og carbapenem. Det er de to typer antibiotika, der er mest benyttet til bekæmpelse af sygdomsfremkaldende bakterier. Hvis spredningen af resistente gener og mikrober ikke reduceres, vil lægerne i mange tilfælde være ude af stand til at behandle deres patienter.

”Jeg har en forventning og et håb om, at vores forskningsprojekt vil skabe viden om, hvad vi fremover skal have fokus på, når vi renser vores spildevand for at forhindre, at spredningen af resistensgener og de resistente mikroorganismer vil bidrage til at underminere vores mulighed for at behandle livsfarlige sygdomme,” siger Barth F.Smets.


Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
http://www.env.dtu.dk/Om-os/Nyheder/Nyhed?id=fe9fa8fe-107e-48e4-9f76-32a34f5d55dd
25 NOVEMBER 2017