Unsplash & Rural Explorer

Klimatiltag vil også mindske luftforurening

tirsdag 21 apr 20

Kontakt

Kim Pilegaard
Professor
DTU Miljø
45 25 21 58

Nyt videnskabeligt studie viser, at effekten af Europas indsats for at begrænse luftforurening med blandt andet NOx og ozon mindskes af klimaskabte tørkeperioder. Øget beplantning kan både afbøde klimaændringer og sikre renere luft.

Siden 1980’erne har de europæiske lande haft fokus på at reducere emissioner fra bl.a. bilers udstødning, så forureningen med særligt NOx og ozon blev begrænset. Det første vil du givetvis være bekendt med, hvorimod de fleste af os nok bedst kender ozons rolle i stratosfæren. Her oppe, mere end 10 kilometer over jordens overflade, skal ozon helst være til stede for at beskytte os mod uønsket UV stråling. Men ozon findes også tæt på jorden, hvor det bl.a. dannes af ’byggesten’ fra NOx-luftforureningen, og i vores lavere luftlag har ozon en skadelig virkning for både planter og mennesker.

Et nyt videnskabeligt studie, der netop er publiceret i det ansete videnskabelige tidsskrift ”Nature Climate Change”, påviser, at klimaændringerne i form af hyppigere og længere tørkeperioder har betydning for planternes naturlige optag af ozon, der finder sted i forbindelse med optaget af CO2. Studiet omfatter opdatering af en såkaldt ’Earth System’-model, som beskriver udvekslingen af luftforureningskomponenter mellem atmosfæren og jordens overflade. En del af modellen har særligt fokus på vegetationens evne til at optage og dermed fjerne ozon fra luften, som viser sig at være betragteligt reduceret i tørre og varme somre.

Økosystemers optag af ozon påvirkes
Den nye model er bl.a. blevet verificeret med data fra danske målinger, som professor Kim Pilegaard fra DTU Miljø har bidraget med.

”Vi havde målinger fra en nåleskovsplantage i Nordjylland fra to år, 1992 og 1994, hvor vi oplevede dels en tør og dels en våd sommer. Sammen med data fra Italien fra 2003 og 2004, der var året for henholdsvis den europæiske hedebølge, som særligt hærgede i Central- og Sydeuropa, og det efterfølgende år med en køligere og mere våd sommer, har vi kunnet validere modellens beregninger,” siger Kim Pilegaard.

Artiklen i ”Nature Climate Change” sætter fokus på flere væsentlige forhold.

For det første peger forfatterne på, at det i fremtidige europæiske tiltag for at begrænse luftforurening er nødvendigt at tage hensyn til, at økosystemernes kapacitet til at optage ozon bliver stadig dårligere i takt med, at klimaændringerne medfører flere varme og tørre somre.

Målinger nødvendige for forudsigelser
En anden væsentlig lære af studiet er nødvendigheden af fortsat at prioritere indhentning af tilstrækkelige mængder målinger og data over længere sammenhængende perioder.

”Vi anede ikke i starten af 1990’erne, at vores målinger ville få en væsentlig betydning i arbejdet med at verificere ’Earth System’-modellens forudsigelser af udvekslingen af ozon mellem atmosfæren og jordens overflade,” siger Kim Pilegaard.

”De målinger er ophørt, men til gengæld er det væsentligt at prioritere fortsat at gennemføre de målinger, vi siden 1996 kontinuerligt har gennemført på udvekslingen af CO2 mellem atmosfæren og økosystemerne. Disse værdifulde langtidsdatasæt giver os den nødvendige indsigt til at forstå og forudsige klimaændringernes betydning for vores økosystemer og deres gensidige påvirkning af klimaet. Vi håber derfor, at vi er i stand til at fortsætte vores målinger mange år frem i tiden.”

Afsluttende bemærker Kim Pilegaard, at en øget beplantning, som er et af de klimatiltag, der i øjeblikket diskuteres, også vil have en positiv effekt i forhold til forurening med ozon. Øget vegetation vil nemlig ikke kun give mulighed for et større optag af CO2, men også af ozon, og dermed bliver luften renere.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
https://www.env.dtu.dk/om-os/nyheder/Nyhed?id=%7B99C2DF60-9111-4D2C-AD18-C2DAE98D7F75%7D
31 MAJ 2020