Foto Bax Lindhardt

Villum Experiment til 21 vilde idéer

tirsdag 15 sep 20

Kontakt

Eike F. Rades
R&D engineer
DTU Miljø

Kontakt

Stefan Trapp
Professor, Master studieleder
DTU Miljø
45 25 16 22

Kontakt

Henning Osholm Sørensen
Seniorforsker
DTU Fysik
51 68 04 94

Kontakt

Søren Kramer
Adjunkt
DTU Kemi
45 25 23 63
Villum Fonden har uddelt 100 mio. kr. til 51 forskere, heraf 21 på DTU, som får mulighed for at afprøve deres ’modige og mærkelige’ forskningsidéer.

Villum Experiment er skabt til tekniske og naturvidenskabelige forskningsprojekter, der udfordrer normen og har potentialet til at ændre den måde, vi tilgår vigtige emner på. Fonden har i år i en anonym udvælgelsesproces set på næsten 500 ansøgninger og fundet 51 støtteværdige projekter fordelt på fem universiteter. På DTU har 21 forskere hver modtaget 1-2 mio. kr. til at forfølge deres banebrydende idéer i løbet af de næste to år.

”Ved Villum Experiment gælder: hvo intet vover, intet vinder. Formålet med programmet er at finde og støtte helt særlige tekniske og naturvidenskabelige forskningsprojekter, der udfordrer normen og har potentiale til at ændre verden og vores viden om verden,” siger forskningsdirektør Thomas Bjørnholm.

Datering af oldtidsfund

Blandt modtagerne på DTU er R & D engineer Eike F. Rades, DTU Miljø, som har fået 1,9 mio. kr. til projektet ‘Using rock surface luminescence dating of stone tools to track early human migration throughout the world’.

Luminescensdatering udnytter det faktum, at visse mineraler både lagrer og frigiver energi fra stråling under særlige forhold. Med en ny metode kan man nu også datere hele sten. Og i dette projekt vil Eike F. Rades forsøge at udnytte denne nye stenoverflade-luminescensdateringsmetode til direkte at datere arkæologiske fund, f.eks. stenværktøj, der stammer helt tilbage fra neandertalernes og de tidlige menneskers tid. Dermed håber han at blive i stand til mere præcist at kunne beskrive, hvordan og hvornår mennesket spredte sig over jorden.

Metode til at imødegå iltsvind

Professor Stefan Trapp, DTU Miljø, har fået 2 mio. kr. til projektet ’Remediation of marine dead zones by enhancing microbial sulfide oxidation using electrodes (REDOX)’.

Flere steder i Danmark oplever man sæsonbestemt eller endda permanent iltsvind og effekter af sulfid. I dette projekt vil Stefan Trapp sammen med Yifeng Zhang og Andreas Libonati Brock, DTU Miljø, samt Colin Stedmon, DTU Aqua, opskalere en nyudviklet metode til at fjerne sulfid og genoprette iltbalancen ved hjælp af elektroder, som kan forbinde de dybereliggende iltfattige områder af vandet med den mere iltrige top.

Visualisering af nanopartiklers bevægelser

Seniorforsker Henning Osholm Sørensen, DTU Fysik, har fået 2. mio. kr. til projektet ’Opening the black box: imaging nanoparticle transport in porous media’.

Han arbejder med at visualisere dynamisk, hvordan nanopartikler bevæger sig gennem et mikroporøst materiale på nanometerskala. Hvis projektet lykkes, regner han med at kunne vise og derefter forudsige nanopartiklers udbredelse i et naturligt miljø.

Se fire andre modtagere fra DTU Fysik

Katalyse til en grønnere fremstillingsproces

Adjunkt Søren Kramer, DTU Kemi, arbejder inden for feltet katalyse og bæredygtig kemi. Han har modtaget 2 mio. kr. til projektet ’Sustainable Synthesis of Advanced Organic Molecules by Asymmetric Catalysis and C-H Functionalization’.

Projektet skal forbedre fremstillingen af avancerede organiske molekyler ved at kombinere to metoder: C-H-funktionalisering og asymmetrisk katalyse. Kombinationen af de to metoder har potentiale til at gøre fremstillingen af medicin, tilsætningsstoffer, sensorer mv. væsentligt grønnere.

Se to andre modtagere fra DTU Kemi

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.