Colding Award 2021

fredag 01 okt 21
|
af Helene Hviid
DTU Miljø afholder hvert år Colding Award, hvor de studerende kårer årets bedste kursus, og der der gives priser til Årets Bedste Bachelorprojekt og Årets Bedste Kandidatspeciale.
I år var det igen muligt at mødes til den traditionsrige kagebuffet og fejre vinderne. De to bachelorprojekt-vindere var dog i henholdsvis Norge og på Færøerne, så deres præsentation blev afholdt via en online forbindelse.
Colding-prisen er opkaldt efter instituttets grundlægger Ludvig August Colding (1815-1888).  

Underviserne nominerer de bedste studenterprojekter og vinderne findes af et bedømmelsesudvalg, der ser på de videnskabelige og ingeniørmæssige kvaliteter, graden af originalitet og selvstændighed, den tekniske og formidlingsmæssige kvalitet og graden af attraktivt lay-out inkl. den grafiske fremstilling
af de opnåede resultater.  

Vinderen af Colding Award for bedste Kandidatspeciale 2021:


Helene Draborg 
med specialet: Novel techniques for identifying pollution pathways and improving characterization of solid-bound contaminants
Vejledere: Mette M. Broholm og Poul L. Bjerg (DTU Miljø)

Vinderen af Colding Award for bedste Bachelorprojekt 2021:


Christine Seidelin Andreasen og Clara Benedikte Mader Lade med projektet: Vurdering af grundvandsstrømninger og transport af farmaceutiske stoffer til Grindsted Å  
Vejledere: Mette M. Broholm, Poul L. Bjerg og Helene Draborg (DTU Miljø)


Årets bedste kursus på DTU Miljø

De studerende i Studienævnet og Miljørådet finder vinderen af årets kursus og kåringen er tænkt som en motiverende drivkraft for alle de forelæsere, grupperegningslærere og teknikere, som er involveret i de enkelte kurser. Tanken er at fremme en innovativ dynamik, således at kurserne og undervisningen løbende justeres, forbedres og udvikles.

Vinderen af Årets kursus 2020/2021:


12237 Chemicals in the Environment 
Kursusansvarlig: Anders Baun
Undervisere: Philipp Mayer, Steffen Foss Hansen, Lars Michael Skjolding, Nanna B. Hartmann og Deniz Bilen
Ikke på foto: Isabella Bech Meklenborg Joensen, Susanne Kruse, Aiga Mackevica, Mette Torsbjerg Møller og Ann Flemming Nielsen
 

 

 

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.