Mingyi Xu

Ph.d.-studerende fra DTU Miljø vinder prisen "The Bright Idea" uddelt af Otto Mønsteds Fonden

fredag 24 maj 19
|
af Camilla Bitsch

Kontakt

Mingyi Xu
Ph.d.-studerende
DTU Miljø
45 25 16 01

Kontakt

Yifeng Zhang
Lektor
DTU Miljø
45 25 14 10
Den 22. maj 2019 vandt ph.d.-studerende på DTU Miljø Mingyi Xu "The Brigth Idea" uddelt af Otto Mønsted Fonden.

Mingyi Xu vandt prisen The Bright Idea for projektet "Fremstilling af fødevareprotein fra kuldioxid, vand og elektricitet (eMeal).
Det var første gang, at prisen blev uddelt af Otto Mønsted Fonden, og Mingyi blev anbefalet af sin vejleder Yifeng Zang til at indsende projektet.

Sammen med æren vandt Mingyi Xu 200.000 kr., som han vil bruge til at videreudvikle sin "Bright Idea" i løbet af sit ph.d.-studie på DTU Miljø.

Juryen begrundelse for at tildele prisen til Myngyi Xu: Juryen er især imponeret over projektets nye tilgang til fremstilling af protein til fødevareproduktion og ser et stort potentiale for teknologien, når den er fuldt udviklet.

Baggrund for prisen
Otto Mønsteds Fond har for første gang uddelt prisen The Bright Idea. Den går til en studerende – bachelor, kandidat, ph.d., postdoc eller en gruppe af yngre forskere – som har en idé eller har udviklet en løsning med et stort potentiale.
Uddelingen af prisen går hånd i hånd med Fondens hovedformål, som er at bidrage til udviklingen af Danmarks handel og industri. Der har været stor interesse for at blive nomineret til denne pris fra universiteter og højere læreranstalter fra hele landet.
- Handelsmanden Otto Mønsted forstod selv at kombinere handel og teknologi og at anvende teknologiske løsninger til at industrialisere produktionen og dermed også gøre sig gældende på de internationale markeder. Derfor har vi indstiftet denne pris for at hjælpe andre med netop det, siger Nina Movin, adm. direktør i Otto Mønsteds Fond og A/S.
Prisen The Bright Idea blev uddelt af Fondens formand Bo Stærmose onsdag den 22. maj kl. 17.00 på MADE's Årsdag 2019 i Industriens Hus. Otto Mønsteds Fond sponserer også MADE's forskerpris, Otto Mønsteds Fonds MADE Award, der ligeledes blev uddelt på dagen.
- Vi ønsker, at vores uddelinger skal gøre en forskel, hvorfor prisen gives til yngre forskere med projekter, der har potentiale til at udvikles til en fremtidig forretning. Her kan netop de første penge gøre en forskel for det videre forløb af projektet. Vinderprojekterne er spændende og forskellige, siger Bo Stærmose.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.