Credit: PantherMedia

(Halv)cirkulær økonomi: "Vi får ikke 100 pct. lukket plastikkredsløb"

mandag 23 sep 19

Kontakt

Thomas Fruergaard Astrup
Professor
DTU Miljø
45 25 15 58

EASETECH

  • DTU Miljø har gennem mange år arbejdet med livscyklusvurderinger af affalds- og ressourcehåndtering.

  • Forskningen har ført til en af verdens mest avancerede LCA-modeller (LCA: Life Cycle Assessment) for affald og ressourcer.

  • Modellen hedder EASETECH, hvilket står for ’Environmental Assessment System for Environmental Technologies’.

  • Modellen gør det bl.a. muligt at beregne miljøbelastningen eller -gevinsten samt samfundsøkonomiske konsekvenser ved genanvendelse af en ressource som plastik.

  • EASETECH kan også benyttes til udregning af miljøkonsekvenser for bioenergiområdet.

  • EASETECH er under konstant udvikling, og DTU Miljøs forskning bidrager hele tiden til nye data, der inddrages i modellen. Og nye algoritmer til mere advanceret modellering tilføjes til EASETECH i samarbejde med DTU Compute.

  • Man kan få adgang til EASETECH ved at gennemføre et kursus i modellen ved DTU Miljø.

www.easetech.dk

Plastikgenanvendelsens udfordringer

Ved genanvendelse trues plastikkens kvalitet, fordi den forurenes af:

  • Sammenblanding af forskellige plasttyper.

  • Rester af emballagens oprindelige indhold.

  • Forbrugerens brug af emballagen (f.eks. hvis man har opbevaret kemikalier i en colaflaske).

  • Øvrige dele af emballagen som etiketter, lim, papir mv.

  • Additiver – de forskellige tilsætningsstoffer, der findes i de oprindelige produkter for at opnå f.eks. farver, hårdhed eller blødhed i plastikken.

  • Tungmetaller – en undersøgelse foretaget af DTU Miljø fandt, at genanvendt plastik indeholder flere tungmetaller end nyproduceret plastik.
Genanvendelse af plastik kan ikke dække vores behov for ny plastik. Vi vil fortsat have brug for at producere ren plastik til bl.a. fødevarer, lyder det fra en affalds- og miljøforsker ved DTU.

Måske har du for nylig åbnet en pakke hakket kød for at lave f.eks. frikadeller eller kødsovs: Du har hevet den klare plastikfolie af plastikbakken og vippet kødet ud. Og måske bor du i en kommune med affaldssortering, og derfor har du smidt emballagen ud til det øvrige plastikaffald. Netop emballagen til det hakkede kød er interessant at beskæftige sig med, fordi den illustrerer en af de største udfordringer for at opnå et lukket plastikkredsløb, nemlig forurening.

Den forringer kvaliteten af den genanvendte plastik. Selvom vi bliver perfekte til at sortere plastik fra det øvrige affald, hvilket er første forudsætning for et lukket plastikkredsløb, så kan plastikemballagen være forurenet på flere måder: Den kan bestå af flere slags plast, ligesom emballagen til det hakkede kød, samt af andre materialer som den lim, som fastgjorde folien. Derudover vil rester af papiretiketterne (hvor der står vægt, pris osv.) også ryge med i plastikfraktionen, og så er der formentlig også lidt af kødsaften tilbage på emballagen.

Kvaliteten forringes

I de anlæg, hvor meget af vores plastikaffald behandles for at kunne blive genanvendt, bliver emballagen skyllet og vasket, men rester af lim, papiretiketter og mad kan blive siddende. Når plastikken hakkes i mindre stykker og omsmeltes, får vi derfor plastik af en ringere kvalitet end den oprindelige, fortæller professor Thomas Fruergaard Astrup fra DTU Miljø.

”Ved genanvendelse af plastik får vi i de fleste tilfælde ikke helt den samme kvalitet igen som den plastik, de enkelte ting oprindeligt var lavet af. Det bliver til et slags gennemsnit, og for hver genanvendelse går vi ned i kvalitetsniveau,” siger Thomas Fruergaard Astrup, der uddyber:

”Genanvendt plastik af lavere kvalitet kan sagtens bruges til f.eks. trafikkegler og havemøbler, men ikke til fødevarer, hvor vi har de skrappeste krav til materialerne. Derfor kan vi ikke undgå produktion af ny plastik. Det er naivt at tro, at vi kan lave et fuldstændig lukket plastikkredsløb – uden tab af hverken mængder eller kvalitet. I modsat fald ville vi have opfundet en evighedsmaskine.”

Professoren og hans kolleger ved DTU Miljø har beskæftiget sig med plastikaffald i mange år og har bogstavelig talt stået med fingrene i tonsvis af danskernes affald for at finde ud af, hvad folk egentlig smider ud. Med deres detaljerede viden om danskernes plastikaffald opdagede forskerne, at potentialet for genanvendelse i dag desværre er begrænset.

"Det er naivt at tro, at vi kan lave et fuldstændig lukket plastikkredsløb – uden tab af hverken mængder eller kvalitet."
PROFESSOR THOMAS FRUERGAARD ASTRUP, DTU MILJØ

”Problemet er, at vi har plastik, som kan genanvendes, og noget, som ikke kan. Vores forskning viser, at vi nok kan indsamle, oparbejde og genanvende store andele af plastikaffaldet, men at vi ved genanvendelsen også mister kvalitet. Med dagens teknologier kan vi med andre ord højst komme op på at lukke plastikkredsløbet for husholdningerne svarende til ca. 40 pct. af behovet for ny plastik. Resten af plastikken går altså tabt,” siger Thomas Fruergaard Astrup.

Ambitiøse EU-mål

EU har stillet krav til, at landene i 2030 genanvender mindst 55 pct. af plastikemballagen. Ambitiøst, kalder professoren EU’s krav. I dag bliver 57 pct. af danskernes plastikaffald kørt til forbrænding ifølge rapporten ’The new plastics economy’ af Innovationsfonden og McKinsey & Company.

Skal Danmark leve op til EU-målet, kræver det mere end ihærdig sortering hos forbrugerne. Det stiller også krav til producenternes design af emballage – et krav, som kræver politisk handling, mener professoren.

”Mange produkter er designet med brug af forskellige plastiktyper, som ikke kan skilles ad. Men vi bør kunne skille det ad for at få en plastikkvalitet, der er høj nok til, at vi kan genanvende materialet til produkter, der ligner de oprindelige. Skal det være helt perfekt, så burde genanvendelse af fødevareemballage foregå i sit eget kredsløb, mens anden plastikemballage kører i et andet kredsløb osv.,” siger Thomas Fruergaard Astrup.

Genanvendelse af plastik kan sagtens tjene gode formål, men det er ikke sikkert, at det vil mindske vores samlede forbrug af plastik, påpeger affaldsforskeren.

”En af pointerne med cirkulær økonomi er at fremskaffe billigere råvarer gennem genanvendelse. Hvad sker der med vores forbrug af plastik, når råvaren bliver billigere? Vi risikerer, at det skaber nye markeder og et øget forbrug, så vi reelt ikke mindsker presset på miljøet eller naturressourcerne. Man bør også kigge på, om den genanvendte plastik reelt erstatter nyproduktion af plastik eller i stedet kommer til at erstatte helt andre materialer som f.eks. træ. Vi bliver nødt til at være meget skarpere på, hvilken type genanvendelse vi ønsker at understøtte, og sikre, at der reelt opnås størst mulig miljøgevinst ved genanvendelsen,” siger Thomas Fruergaard Astrup.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
https://www.env.dtu.dk/om-os/nyheder/nyhed?id=9D7D0D9B-F7D1-4087-9A2A-458C8D0395D3
14 OKTOBER 2019