Vindmøller i Vestjylland

Den virtuelle atmosfære skubber grænserne for forskernes forståelse

tirsdag 06 aug 19

Kontakt

Søren Juhl Andersen
Adjunkt
DTU Vindenergi
45 25 43 32

En gruppe af forskere fra DTU Vindenergi arbejder henimod at sammenkoble avancerede computer modeller, der beskriver selve vindmøllen, vinden lokalt omkring vindmøller samt vejrmodeller.

Som felt indeholder vindenergi mange forskellige aspekter: Hvordan opfører en vindmølle sig strukturelt og aerodynamisk, hvordan placeres vindmøller i forhold til hinanden i en vindmøllepark, hvordan opfører og påvirker vindmøllerne sig i samspillet med hinanden, hvor meget blæser det et givent sted osv.

Der er altså mange ting, der skal tages højde for. Traditionelt set har forskere brugt forskellige værktøjer og modeller til at løse og svare på de forskellige problemstillinger. Men i takt med at vindenergi udgør en mere og mere integreret og større del af den samlede elektricitetsproduktion, jo vigtigere bliver samspillet mellem de forskellige aspekter. Derfor er der behov for at forstå detaljerne af, hvordan de forskellige aspekter påvirker hinanden.

Derfor har flere forskere fra DTU Vindenergi - med Adjunkt Søren Juhl Andersen i spidsen - sat sig sammen om projektet ’Virtual Atmosphere. ’Virtual Atmosphere’ er et Cross Cutting Project på DTU Vindenergi, hvilket betyder, at det er et internt projekt på tværs af instituttet.

”Med projektet arbejder vi henimod at sammenkoble avancerede computer modeller, der beskriver henholdsvis selve vindmøllen, vinden lokalt omkring vindmøller samt vejrmodeller. Sammenkoblingen vil på sigt betyde, at vi på DTU Vindenergi vil kunne analysere og forklare vigtige fænomener i hidtil uset detaljegrad,” forklarer Søren Juhl Andersen.

De fænomener, som Søren Juhl Andersen hentyder til, kan for eksempel være spørgsmål om, hvordan store vindmølleparker interagerer med vejret, og hvordan selv de mindste justeringer i forhold til vindmøllens kontrol påvirker den strukturelle belastning og dermed den samlede elektricitetsproduktion i store vindmølleparker.

 

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
https://www.env.dtu.dk/om-os/nyheder/nyhed?id=D2BA23BE-A507-41B4-B7DB-273BC30A3264&utm_device=web&utm_source=RelatedNews&utm_campaign=Saadan-sikrer-vi-energi-vand-og-mad-nok-til-alle
20 SEPTEMBER 2019