Foto: Bax Lindhardt

Q&A: "Vi bør rense pesticidforurenet drikkevand"

mandag 10 dec 18

Kontakt

Hans-Jørgen Albrechtsen
Professor
DTU Miljø
45 25 15 86

Forskningen på DTU

• Vand er et centralt forskningsemne for DTU Miljø, Institut for Vand og Miljøteknologi, og indgår bredt i instituttets arbejde herunder i Urban Water Systems-sektionen, som er en af fem sektioner på DTU Miljø.

• Urban Water Systems ledes af professor Hans-Jørgen Albrechtsen. Sektionen forsker i håndtering af forskellige vandkvaliteter i byerne, teknologi til drikkevandsbehandling, overvågning og forudsigelser af ekstreme nedbørshændelser og klimatilpasning af byer.

• Water DTU, Center for Water Activities, er ligeledes forankret på DTU Miljø. Centeret bygger bro mellem DTU-institutters forskning inden for vand, vandbehandling og vandforbrug i såvel industri som i byer og naturen.

I det seneste år er der fundet for høje mængder af pesticider i 250 danske vandboringer mod 30 boringer om året de foregående år. Hvor alvorlig er situationen? Professor Hans-Jørgen Albrechtsen fra DTU Miljø har i tre årtier forsket i grundvandsforurening. Han mener, at det er på tide at erkende, at moderne teknologi kan være løsningen på de nye problemer.

q: Hvor alvorlige er de nyeste pesticidfund?

a: Det er en usædvanlig situation. Vi har aldrig før fundet så mange uønskede stoffer i vores drikkevandsforsyning inden for så kort en periode. Jeg synes, at det er alvorligt. De nye fund viser tydeligt, at vores grundvand er påvirket. Samtidig ved vi ikke, hvor længe og i hvor store mængder stofferne har optrådt i vores drikkevand. I teorien kan nogle danskere i mange år have drukket vand med pesticidrester langt over grænseværdien. Men vi ved det ikke.

q: Hvorfor dukker stofferne op nu?

a: Fordi man er begyndt at undersøge drikkevandet for dem. Jeg er rystet over, at danske myndigheder allerede for ti år siden havde adgang til oplysninger fra Tyskland om, at et af stofferne, dimethylsulfamid (DMS), kunne udgøre et problem. Det er et nedbrydningsprodukt af et nu forbudt pesticid, men det kan også stamme fra træmaling og imprægnering. Da vandforsyningerne hører om det, opfylder de deres pligt ved at tage initiativ til at screene for stoffet. Men screeningen kunne have været startet tidligere, hvis myndighederne havde reageret på de første oplysninger.

q: Er det farligt at drikke postevandet?

a: Vi skal ikke gå rundt og være nervøse for vandet i hanerne. Generelt oplever jeg, at vandforsyningerne er omhyggelige og opmærksomme på kvaliteten af det vand, der bliver sendt ud til forbrugerne. Det kan altid blive bedre. Mange steder kommer man f.eks. under grænseværdierne på de uønskede stoffer ved simpelthen at fortynde vandet med noget, der er renere. Jeg vil mene, at det er bedre at bruge teknologi til at fjerne problemstofferne og dermed helt undgå dem. Det er besynderligt, at vi behandler spildevandet bedre end drikkevandet. Vi vil gerne rense spildevandet for uheldige stoffer, inden vi udleder det i naturen, men drikkevandet fortynder vi.

q: Er teknologierne klar?

a: Nej, ikke til alle stofferne. Aktivt kul kan fjerne en del pesticidrester, men DMS har vist sig at være genstridig, så der skal vi have udviklet en ny løsning. På DTU kigger vi på membranløsninger, og vi har også nogle gode resultater inden for mikrobiologisk rensning af vand. Metoderne skal dog stadig udvikles yderligere, før de kan tages i anvendelse. Vi bør i det hele taget udvikle et teknologisk beredskab, så vi har flere løsninger på hylderne fremover. Det tager op til 50-100 år for grundvandet at blive dannet, så der er en risiko for, at nye stoffer dukker op.

q: Nogle mener, at rensning vil øge pesticidforbruget. Hvad mener du?

a: Det er en tilbagevendende diskussion. Modstandere af rensning siger netop, at det kan blive brugt som argument for, at man bare kan sprøjte løs ude på markerne, fordi vi alligevel renser vandet bagefter. Men sagen er den, at vi allerede renser vandet for mange andre stoffer. Det er en illusion, at vi drikker vores grundvand urenset. I virkeligheden er tæt på 100 pct. af alt det vand, vi får fra offentlige vandforsyninger, blevet behandlet på en eller anden måde. Desuden er det slet ikke min oplevelse, at der er nogen, som har et stærkt ønske om at forurene grundvandet. Landbruget vil selvfølgelig gerne lave penge, men langt de fleste landmænd, jeg kender, vil gerne gøre det rigtige, så det handler også om at hjælpe dem med det. Det kunne også være interessant at finde ud af, om selve anvendelsen af pesticider, hvor man sprøjter de rigtige mængder på de rigtige tidspunkter, overhovedet udgør et problem.

q: Skal vi finde andre kilder end grundvand?

a: Uanset om vi vælger at indvinde drikkevand fra overfladevand som søer eller at afsalte havvand, så kræver det, at vi renser vandet for at fjerne uønskede stoffer og tilsætter andre for at sikre en god smag. Vi kan sagtens blive ved med at bruge grundvand, men vi skal bare erkende, at det er nødvendigt at tage teknologiske løsninger i brug for at få det renset. Dog må vi ikke blive for optimistiske og tro, at teknologi kan redde alt. Vi skal stadig tænke i forebyggelse for at undgå, at forureningen fortsætter. Og den nye teknologi er heller ikke en god løsning, hvis den skaffer os værre problemer på halsen eller koster os dyrt i energiforbrug.

Nyheder og filtrering

Få besked om fremtidige nyheder, der matcher din filtrering.
https://www.env.dtu.dk/om-os/nyheder/nyhed?id=FE6EB737-645E-4C13-83BE-5F0917AD4B64&utm_device=web&utm_source=RelatedNews&utm_campaign=Flygtningelejr
17 AUGUST 2019